Bruger du deadlines?

Deadlines
Tidsoptimering

Bruger du deadlines?

Rigtig mange bruger ikke deadlines, når de sender en mail til en kollega med en opgave eller en forespørgsel – enten er mailen uden deadline eller med termerne ‘det haster’, ‘ASAP’ eller ‘når du engang har tid’. Vi er ikke specifikke i vores anmodninger. Ofte fordi vi ikke vil være bekendt at stille konkrete krav til vores kollegaer, kunder eller samarbejdspartnere.

Men hvordan skal vi kunne planlægge en opgave, hvis vi ikke ved, hvornår den skal være færdig?

Der er 2 muligheder:

  • Enten føler vi, at det haster så meget, at vi smider alt vi har i hænderne og løser den med det samme – men måske var det, vi var i gang med vigtigere.
  • Eller også lader vi den ligge lidt, hvilket betyder at det ligger i baghovedet, at opgaven ikke er løst, og at kollegaen afventer svar.

Fordele ved at bruge deadline:

  • Modtageren har mulighed for at planlægge opgaven
  • Modtageren har mulighed for at vende tilbage, hvis det ikke kan lade sig gøre
  • Afsenderen ved, hvornår der kan følges op på opgaven

Bruger du deadlines, når du sender mails, der kræver noget fra modtagerens side?