Skab et samlet overblik

Virksomhedsforloeb TimeConsult
Overblik

Skab et samlet overblik


Hvor har du dit samlede overblik?

Hvor kigger du for at finde ud af, hvad du har af opgaver, gøremål og møder til i dag? De fleste har deres overblik flere steder. Det kan være en manuel to-do-liste, i hovedet, i indbakken, på skrivebordet, på gule post-its eller lign.

Når du har dit overblik spredt ud på forskellige steder, skal du bruge tid på at forholde dig til flere steder for at finde dine arbejdsopgaver.

Ved at samle dit overblik til kun at være ét sted, vil du få det bedste overblik over dagens arbejdsopgaver og møder.

Få et samlet overblik i dit mailprogram

Det program du bruger til mailhåndtering, som eks. Outlook, Lotus Notes eller andet, har en oversigtsside, hvor du kan få alle dine kalenderaftaler og opgaver visuelt i én visning.

Ved at samle overblikket kan du rent visuelt også se, hvor mange møder, arbejdsopgaver og andet du har, og dermed se hvor meget tid du har til din rådighed. På den måde har du styr på din tid, og du opnår mere kontrol, end hvis du skal kigge flere steder for at se hvilke arbejdsopgaver, møder og andet du har planlagt.

Fordele ved et samlet overblik

I dit samlede overblik har du hele tiden en opdateret oversigt, og du kan se, hvad du er kommet til.

Et samlet overblik vil give dig de bedste muligheder for at planlægge din dag, og det er væsentlig nemmere at flytte rundt på arbejdsopgaverne. Vi lever i en dynamisk verden, hvor tingene vil ændre sig, og vi vil være nødt til at flytte rundt på nogle arbejdsopgaver eller møder.

Du kan øge din effektivitet betragteligt ved at samle dit overblik og registrere alle dine arbejdsopgaver i din kalender og opgaveliste. Din underbevidsthed vil arbejde med dit samlede overblik, og dermed er risikoen for at glemme noget minimal.

Første skridt mod et samlet overblik

Allerførst skal du finde ud af, hvor du har dit samlede overblik i dag. Herefter kan du begynde at samle det hele ét sted.

Hvis du samler dit overblik vil du spare tid og få mere ro i din arbejdsdag.

Vi kan også hjælpe dig til et samlet overblik på vores kursus ‘Vind tid – Skab overblik med Outlook’. Læs mere her.

Tilføj kommentar her