Telefonen dræber din koncentration og effektivitet

Koncentration og effektivitet
Hold fokus

Telefonen dræber din koncentration og effektivitet


Vidste du, at mobilen dræber din koncentration og effektivitet – selv når du ikke tager den?

MEN jeg tager den jo ikke, og læser heller ikke de sms’er eller notifikationer, der kommer, når jeg er i gang med en anden opgave… Kan du høre dig selv sige det?

Hvordan kan telefonen så alligevel dræbe din koncentration og effektivitet?

En ny undersøgelse viser, at lyde fra vores telefon har en stor negativ effekt på vores effektivitet og ikke mindst kvaliteten af vores arbejde – selv når vi ikke tager den. Det gælder også, når vi bare læser en sms eller notifikation. Det forstyrrer og fjerner fokus!

Et forsøg, hvor en gruppe deltagere skulle svare på spørgsmål og fuldføre en række opgaver, har vist at beskednotifikationer fik deltagerne ud af deres koncentration, og de var mere tilbøjelige til at svare hurtigt på spørgsmålene, hvilket resulterede i flere fejl. Til trods for at de ikke tog telefonen eller læste en sms/notifikation, var de tre gange så tilbøjelige til at lave fejl.

Vores hjerne er ikke designet til at multitaske, og det er svært for os at komme tilbage på sporet, når vi bliver forstyrret. Selv om vi ikke tror, vi reagerer på en kort bip-lyd, så aktiverer forstyrrelsen ikke relevante tanker eller ”tankevandring” –  vi kommer ud af vores fokus, og kommer til at tænke på andet end det, vi er i gang med.

Ret overraskende viste forsøget, at fejlraten var på næsten samme niveau, som hvis personen havde svaret på opkaldet eller tjekket telefonen for SMS/notifikation. Kilde: Journal of Experimental Psychology: Human Perception and Performance.

Føler du også at telefonen er ét af de elementer, der forstyrrer din koncentration og effektivitet i hverdagen?

Hos Time Consult har vi specialisereret os i planlægning og optimering af tid. På vores åbne kurser kommer vi bl.a. ind på, hvordan du undgår forstyrrelser i hverdagen – dette gælder både for dit mailprogram og din mobil. Du kan læse mere om vores kursus ”Vind tid – skab overblik med Outlook” i linket her.

Tilføj kommentar her