Overspringshandlinger
Alle mennesker laver overspringshandlinger – i hvert fald 95 % af os, ifølge undersøgelser. Det, der adskiller os, er blot, at nogle tør indrømme det, mens andre ikke gør. Selvom jeg kalder mig specialist i optimering, kan jeg ikke sige mig fri for at lave overspringshandlinger.Når jeg arbejder med optimering, der fører til vaneændringer, er det første, jeg tænker, at vi skal starte med at skabe bevidsthed om vores udfordringer.
Hvad er en overspringshandling egentlig?
Kort sagt er det en flugt. Vores hjerne er designet til at søge det, der giver en hurtig belønning, og undgå det, der føles ubehageligt eller krævende. Derfor vælger vi ofte den lille, nemme og hurtige opgave – eller endda at tjekke sociale medier – frem for at tage fat på den tunge opgave, vi egentlig burde lave.
Hvad flygter du fra?
Ofte flygter vi fra opgaver, der føles komplekse, uoverskuelige, konfliktfyldte eller forbundet med risikoen for at fejle. Andre gange handler det om, at vi mangler energi, og hjernen leder efter noget lettere at gå til. Det kan også være en måde at undgå at tage stilling – udsættelse føles nemlig umiddelbart som en lettelse.
Hvad leder til overspringshandlingerne?
Typisk er det uklare mål, for store opgaver eller manglende struktur. Når hjernen ikke kan se en tydelig vej frem, søger den automatisk efter en alternativ aktivitet. Det kan være alt fra at fylde papir i printeren, hente en kop kaffe eller svare på e-mails. Det føles måske uskyldigt, men i virkeligheden er det en måde for hjernen at legitimere pausen og udskyde det ubehagelige. Resultatet er, at vi ikke får rykket på det, der for alvor betyder noget.Hvis vi skal ændre vaner, kræver det derfor, at vi får øje på vores egne mønstre. Hvornår falder du oftest i? Hvilke situationer eller følelser sætter dine overspringshandlinger i gang? Bevidsthed er første skridt til at bryde mønsteret.
Et godt råd til at komme i gang
Når du opdager, at du er på vej ind i en overspringshandling, så stop op og spørg dig selv: Hvad er det vigtigste for mig at gøre lige nu? Bryd herefter opgaven ned i den mindst mulige handling, du kan tage fat på. Måske er det blot at åbne dokumentet eller skrive den første linje. Den lille handling kan være nok til at komme over startlinjen – og ofte viser det sig, at det slet ikke var så slemt at komme i gang.
