Vores workshops er for jer, der gerne vil arbejde lidt dybere og med hands-on omkring de ting, der fylder i hverdagen. Her tager vi udgangspunkt i jeres egne opgaver og udfordringer, så alt det, vi laver, giver mening for lige præcis jer. Vi arbejder med øvelser, små refleksioner og dialog, hvor I kan stille spørgsmål, få sparring og dele erfaringer med hinanden. Undervejs bliver I også udfordret på jeres vaner og rutiner, så I opdager nye måder at gribe arbejdet an på. Målet er, at I går derfra med konkrete værktøjer, nye indsigter og løsninger, der er lige til at bruge dagen efter. En workshop varer typisk 3–4 timer.
Arbejdsro
Forstyrrelser og afbrydelser koster tid, energi og der laves flere fejl. Få viden, inspiration og gode ideer til at arbejde mere fokuseret, skabe arbejdsro og få afsluttet dine opgaver.
Tid er penge
Når overblikket mangler, forsvinder tiden. Få indsigt og redskaber til tydelig prioritering, realistisk planlægning og en arbejdsdag, der hænger sammen.
Effektiv e-mailhåndtering
Styrer indbakken din dag, og kommer du aldrig i bund? Få konkrete værktøjer og metoder til at tage kontrollen tilbage og arbejde mere effektivt med dine e-mails.
Inspiration til smartere arbejdsgange
Vores workshops giver jer lyst til at ændre vaner med det samme og I går derfra med konkrete redskaber I kan bruge i hverdagen.
Ingen tung teori – kun aha-oplevelser, der virker i virkeligheden.
Undervejs er der plads til spørgsmål og små dialoger, så I kan koble indholdet direkte til jeres egen praksis. Workshops fungerer særligt godt til temadage, netværksgrupper og andre arrangementer, hvor I ønsker et inspirerende afsæt eller et fælles fokus.
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.