Sådan mestrer du afbrydelser på arbejdspladsen og øger din produktivitet og motivation

mette.bundgaard_brain_symbolizing_interruptions_from_with_i_pho_71fa4c62-3a5f-4bb3-b6e1-34ea36fbc2a4
Planlægning

Sådan mestrer du afbrydelser på arbejdspladsen og øger din produktivitet og motivation

I den moderne arbejdskultur er afbrydelser blevet en uundgåelig del af vores daglige rutine.

Uanset om det er beskeder om en ny e-mail eller en chatbesked fra Teams, notifikationer fra de sociale medier, telefonopkald, støjniveauet på kontoret eller nysgerrige kollegaer, der også gerne vil diskutere det nyeste afsnit af gårsdagens tv-serie, er det svært at undgå afbrydelser. Men hvordan påvirker disse afbrydelser egentlig vores produktivitet og motivation? Og vigtigst af alt, hvordan kan vi finde den rette balance mellem arbejde og pauser for at optimere vores resultater?

 

Hvilke fordele er der ved at minimere afbrydelser på arbejdspladsen?

1. Det øger motivationen

Én af de største fordele ved at minimere afbrydelser er, at det kan øge din motivation på arbejdspladsen. Når du dykker dybere ned i dine opgaver uden konstante afbrydelser, kan du investere mere fokus og energi i din primære opgave. Dette gør din arbejdsdag mere meningsfuld og motiverende.

2. Det resulterer i positive følelser

Dybt fokus på arbejdet giver ikke kun produktivitetsfordele, men det kan også føre til en øget følelse af nydelse. Når du befinder dig i en “flow-tilstand,” oplever du ofte positive følelser, da du føler dig produktiv og engageret i det, du laver.

3. Opnå en følelse af kontrol

At være i en flow-tilstand giver en følelse af kontrol over din arbejdsdag. Det er tilfredsstillende at opleve, at du styrer situationen, og du kan se de konkrete resultater af din indsats.

4. Det fremmer nysgerrighed og kreativitet

Dybt fokus fremmer en naturlig nysgerrighed og en vilje til at udforske og lære mere om de opgaver, du arbejder på. Når du har overskud til at fordybe dig, åbner det op for muligheden for at opdage nye ideer og metoder.

5. Det øger produktiviteten

Uden hyppige afbrydelser kan du afslutte opgaver hurtigere og mere præcist. Du kan færdiggøre arbejdsopgaverne én ad gangen og sikre, at tiden bliver brugt mest fornuftigt i løbet af arbejdsdagen. De små afbrydelser kan resultere i en forringet korttidshukommelse – dette resulterer ofte i lavere kvalitet, flere fejl og mangel på overblik i dit arbejde.

Balancen mellem arbejde og pauser er også vigtig i løbet af arbejdsdagen. Disse korte pauser kan fungere som en måde at genoplade på – og det er rigtigt, det er vigtigt også at koble i løbet af arbejdsdagen. Men det er vigtigt, at du finder den rette balance. For lange eller hyppige pauser kan stjæle dyrebar tid fra dine kerneopgaver og dit fokus. Derfor er det afgørende at forstå og have selvindsigt i, hvornår og hvor ofte du skal tillade dig selv pauser for at opnå optimal produktivitet gennem hele arbejdsdagen.

For nogle kan det være en udfordring at kontrollere afbrydelser uden hjælp. Derfor er der adskillige software og værktøjer, der kan støtte dig i at begrænse forstyrrelser i din daglige rutine og holde styr på, hvornår du skal holde dine planlagte pauser. Her er nogle programmer, der kan være nyttige:

 

Coldturkey:

Coldturkey giver dig mulighed for at oprette en tidsplan for dit fokuserede arbejde og blokere adgangen til specifikke hjemmesider eller apps i dine fokusperioder. Dette hjælper dig med at undgå fristelsen for at åbne distraherende sider, indtil din planlagte tid er afsluttet. Programmet findes både i en betalt- og gratis version. Den gratis version giver dig adgang til mange gode og relevante features, som f.eks. blokering af specifikke hjemmesider, planlægning af blokering samt statistik over din færden i løbet af arbejdsdagen.

Du kan downloade værktøjet her: https://getcoldturkey.com/

Focus@Will
Focus@Will er en musiktjeneste, som tilbyder skræddersyede musikplaylister, som er designet til at øge din produktivitet og mindske afbrydelser. Focus@Will har opbygget et instrumentalmusikbibliotek, hvor playlisterne forhindrer din hjerne i at havne i to uønskede tilstande: distrahering og tilvænning. Distrahering kan opstå som følge af daglige forstyrrelser, mens tilvænning ofte skyldes kedsomhed med dine omgivelser eller den opgave, du arbejder på. Deres musik er skabt med det formål at skabe en indre balance, så du undgår distrahering og tilvænning, og i stedet kan forblive fokuseret på dit arbejde.

Du kan lige nu få en 7-dages gratis prøveperiode her: https://www.focusatwill.com/

RescueTime
RescueTime sporer automatisk din tidsanvendelse på forskellige applikationer, filer og hjemmesider på dine enheder. Du kan også bruge RescueTime til at blokere forstyrrende hjemmesider og apps, når du ønsker at være koncentreret om dit arbejde.

Du kan få en prøveperiode her: https://www.rescuetime.com/

FocusKeeper
FocusKeeper er en alsidig opgavetimer, der hjælper med at forbedre din produktivitet ved at arbejde i korte intervaller med pauser imellem. Denne app er inspireret af Pomodoro-teknikken, som er en effektiv metode til tidsstyring.

Med FocusKeeper arbejder du i 25 minutters intervaller med maksimalt fokus på opgaveløsning. Efter de 25 minutter giver FocusKeeper automatisk besked om at tage en mental pause på 5 minutter, hvorefter du kan fortsætte arbejdet. Denne teknik hjælper dig med at finde balance mellem arbejde og pauser.

FocusKeeper findes både som en app, som kan downloades til din mobil, og som en web-version, som kan bruges på din computer. Se den her: https://focuskeeper.co/

 

I den digitale tidsalder er forståelse af, hvordan afbrydelser påvirker vores arbejdsdag, afgørende for at opnå høj produktivitet og motivation. At finde den rette balance mellem fokus og pauser er nøglen til at optimere din præstation på arbejdspladsen.

Husk, det er dig selv, der kan gøre en forskel, men det kan være nødvendigt at få lidt hjælp en gang imellem. Gør brug af ovenstående værktøjer, eller kontakt Time Consults eksperter og få hjælp til at tackle afbrydelser og forbedre produktiviteten i din virksomhed eller afdeling.

Tilføj kommentar her