Er du slave af din e-mail?

Planlægning af tid
Mailhåndtering

Er du slave af din e-mail?

Vi er blevet afhængige af vores e-mails konkluderer en undersøgelse. 40 % af os har et decideret usundt forhold til e-mails. 75 % indrømmer at være afhængige af e-mails. En ud af fem tjekker e-mails konstant og bliver grebet af panik, når det ikke er muligt.

Undersøgelsen er foretaget af Dynamic Markets, som udarbejder markedsundersøgelser. Den opdeler deltagerne i fire personlighedskategorier, når det gælder brug af e-mail:

  • De disciplinerede: 49 % hævder at være disciplinerede – de har et afslappet forhold til e-mail, men er nøjeregnende med, hvor og hvornår de bruger den. De begrænser brugen til arbejdstiden og kontoret.Tjek dit overblik før du siger ja til en opgave. Er det realistisk, at du kan nå opgaven? Risikerer du, at der vil være andre opgaver, som du ikke kan nå, hvis du siger nej?
  • ”Misbrugerne”: 21 % af de adspurgte siger, at de ustandselig tjekker e-mails og bliver grebet af panik, når ikke der er forbindelse. Vær realistisk, når du sætter tid af til en opgave. Sæt altid lidt mere tid af end du regner med opgaven tager at løse. Der vil altid dukke noget uventet op.
  • ”Fobikerne”: 10 % af de adspurgte siger, at de er teknofober, når det gælder e-mails. De bruger kun de mest basale funktioner og foretrækker mundtlig kommunikation.
  • De overbelastede: 6 % af de adspurgte føler sig bombarderet med e-mails og synes, at det er svært at administrere. Mange e-mail bliver ikke læst, og brugerne er bange for at logge på.

“Misbrugerne” bruger i gennemsnit 2,6 timer om dagen på e-mails.

Der er sket en betydelig stigning i mængden af e-mails vi modtager, og dermed bruger vi mere og mere tid på at håndtere e-mails end tidligere.

E-mail på mobilen har også indflydelse på arbejdsdagen. 31 % tjekker e-mails på deres mobil. 34 % af dem gør det som det første, når de står op om morgenen, og 30 % gør det som det sidste, de gør, før de går i seng. 72 % af de adspurgte har tjekket mail uden for kontoret og uden for arbejdstid. Heraf har 40 % gjort det på ferie, og 38 % har gjort det, mens de var sygemeldt.

E-mails kan være en stor hjælp i vores arbejde, men vi bør huske, at når vi behandler e-mails, så kan vi ikke samtidigt løse andre opgaver.

Derfor bør du grundigt overveje, hvordan du bruger e-mails

  1. Overvej, hvornår du sender en e-mail. Hvis det er noget der haster, så ring i stedet.
  2. Fjern alle notifikationer både i din e-mail og på din telefon.
  3. Smid alt det unødvendige ud – gem det du har behov for.
  4. Organiser din indbakke med en simpel mappestruktur, så du ikke skal bruge unødig tid på at arkivere og finde det du har behov for.
  5. Gør det nemmere at håndtere e-mails ved at bruge regler, så kun det vigtigste ankommer i din indbakke.
  6. Sæt tid af til e-mail håndtering. Så ved du, at i denne periode er det din vigtigste arbejdsopgave – resten af tiden håndterer du andre opgaver.

https://www.symantec.com/da/dk/about/news/release/article.jsp?prid=20060109_03

Tilføj kommentar her