Det gør jeg i morgen – syndromet

Overspringshandlinger
Personlig effektivitet / Planlæg din tid / Prioritering

Det gør jeg i morgen – syndromet

Det gør jeg i morgen

Vi udsætter opgaver af flere forskellige grunde, men konsekvensen er altid den samme. Vi ender med at skulle haste opgaven igennem med risiko for fejl, dårligere kvalitet, og at vi ikke overholder deadline. Selvom det giver os dårlig samvittighed, gør vi det igen og igen.

Hvorfor gør vi det?

Ifølge Harvard Business Review er vores hjerner, selvom det lyder underligt, ganske enkelt programmeret til at udskyde opgaver. Forskning fra UCLA viser, at gevinsten i at få løst en opgave her og nu lokker fremfor gevinsten i at få løst en opgave på lang sigt. Læs mere her: Undersøgelse fra UCLA.

Men selvom det virker som en god undskyldning, at det faktisk er hjernens måde at reagere på, er der ingen grund til at blive ved med at udsætte opgaver. Overspringshandlinger kan overvindes, hvis vi gør en indsats. Læs hvordan under billedet.

Her er nogle forslag til, hvordan du kan minimere dine overspringshandlinger

Find en partner

Del dine mål med dine kolleger. Når vi deler vores mål med en anden, skaber det en form for pres, som netop kan føre til, at det virker mere tillokkende at få opgaven løst i god tid. Fordi vi gerne vil respekteres, er vi mere tilbøjelige til at nå vores mål, når vi har delt vores mål med en anden.

Fortæl din kollega, at du har denne opgave, som du vil have løst på en given dag. På den måde, vil din hjerne føle sig forpligtet til at nå det inden denne dag.

Få overblik over opgaven

Når vi udskyder opgaver, er det ofte fordi opgaven virker uoverskuelig. Vi kan ikke gennemskue helheden, vi ved ikke, om vi har de rette kompetencer og vi frygter opgaven tager lang tid.

Her kan løsningen være at bryde opgaven ned i mindre dele. Første step kunne være at bruge ½ time på at finde ud af, hvilke delopgaver der er i opgaven, hvor lang tid der skal sættes af til de forskellige del-opgaver, om man skal indhente hjælp fra kolleger.

Godt begyndt er halvt fuldendt. Når du først har fået overblik over opgaven, vil tendensen til at udskyde den være lavere.

Beløn dig selv

Vi kan hjælpe os selv med at komme i gang med en opgave ved at lave en lille belønning. Når jeg har løst opgaven, så må jeg eks. gå i gang med en opgave, som jeg synes er sjov og langt mere spændende. Eller jeg må hente mig en god kop kaffe eller andet

Opgaver vi vender tilbage til gang på gang

Nogle gange finder vi os selv vende tilbage til den samme opgave igen og igen. Vi ser på opgaven og tænker, nej ikke lige i dag, vi udskyder opgaven til senere, og det samme sker igen og igen. Det er spild af både tid og ressourcer. Forsøg at finde frem til årsagen til, hvorfor du bliver ved med at vende tilbage til opgaven i stedet for at få den løst. Er det måske slet ikke en vigtig opgave? Er der noget, som forhindrer dig i at få den løst? Kolliderer det med andre opgaver? Er der en konflikt forbundet med opgaven? Når du har fundet frem til årsagen, vil det blive mere klart, hvorfor opgaven bliver udskudt gang på gang, og så har du mulighed for at gøre noget ved det.

Fokuser på konsekvenserne ved overspringshandlinger

Hver gang vi laver overspringshandlinger er der konsekvenser. Måske går du glip at et vigtigt projekt, fordi du er begravet i en opgave, som du ikke kan slippe, fordi du er sent på den. Måske lander der en hastesag på dit bord, hvilket gør, at du kommer til at overskride deadline på din igangværende opgave. Måske bliver dine kunde/chef/kollega utilfreds, fordi opgaven bliver løst for sent.

Ved at fokusere på konsekvenserne, vil vi være mere tilbøjelige til at undgå overspringshandlinger fordi hjernen, ifølge Harvard Business Review, er mere interesseret i at undgå negative konsekvenser end i at modtage positive resultater.

Accepter, at udsættelse er en naturlig del af os mennesker, men lad det ikke blive en sovepude, for vi har samtidig evnen til at arbejde på at forbedre os og få hjernen til at blive en medspiller med ovennævnte praktiske trin.